Om Visse IF

Mål og Vision for Visse IF

”I Visse IF tager vi breddehåndbold seriøst!”

– og vi vil gerne være kendt på:

  • Godt fællesskab

  • Gode til at samarbejde

  • Gode til at udvikle spillere

  • God organisation

  • Gode til at opsætte og nå succeskriterier

  • Gode til at nå rundt om alle spillere uanset niveau

  • Gode til at udvikle og uddanne nye og etablerede trænere efter ønsker

  • Spillere, der har lyst til at komme et kvarter før og blive et kvarter længere for at nyde det sociale liv

Målet for klubben vil derfor være at have Aalborgs mest velfungerende håndboldorganisation for breddehåndbold, som indebærer:

  • at vi prioriterer udvikling og resultater men… udviklingen kommer først og må forstås som succeskriteriet

For at opnå dette skal vi:

  • udvikle spillere der ikke er afhængig af faste systemer, men selv kan tænke muligheder og løsninger. Spillere, som har basis træningen for den pågældende aldersgruppe på plads, er gode mand/mand, kan lægge et fornuftigt pres og kan se og gribe muligheden i en angrebsstart, samt forstå at håndbold er et holdspil, hvor alle spillere er lige betydningsfulde og kan spille alle pladser.

Vi forventer at spillerne

  • melder afbud, hvis de er forhindret i at træne

  • melder afbud, hvis de er forhindret i at spille kampe/træningskampe

  • møder til tiden til træning og kamp

  • har en korrekt opførsel over for medspillere og modspillere, samt trænere, dommere og andre voksne

  • opfører sig fornuftigt i bil/bus mm til kampe og turneringer

  • forstår at håndbold er et holdspil

  • ønsker at være en del af det sociale samvær uden for banen

  • går i bad efter træning og kamp

Vi forventer at forældre

  • er en vigtig samarbejdspartner – og inddrages i de arbejdsopgaver, der er på holdene og i foreningen

  • udviser samme korrekte adfærd overfor spillere/modspillere, dommer og andre voksne, som spillerne skal udvise

  • kontakter træneren, hvis der er noget, man undrer sig over i forbindelse med holdet – Det er bedre at ringe til træneren end at stå og skabe unødig snak over for alle spillerne og forældre

  • skaber et godt samarbejde med trænere/ledere, således at vi tilsammen skaber positive håndboldspillere

  • fortæller og oplyser trænere og ledere, hvis og når spillere tager medicin i forbindelse med træning, kamp og stævner

  • støtter op om træneren, så alle får en god oplevelse og glæder sig til næste kamp

Forældre kan støtte deres børn ved at

  • møde op til kamp, når du har mulighed for det. Hvis barnet ønsker det

  • giv opmuntringer til ALLE børn under kampen – ikke kun dit eget barn

  • giv opmuntringer i både medgang og modgang – giv ikke negativ kritik

  • respekter trænerens dispositioner – forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen

  • dommeren er en vejleder, der skal hjælpe børnene med at spille. Kritiser ikke hans/hendes afgørelser

  • giv opfordringer til dit barn om at deltage til kamp og træning – pres ikke barnet, barnet skal selv have lyst

  • spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet

  • sørg for rigtig og fornuftigt udstyr – overdriv ikke

  • vis respekt for arbejdet i foreningen

  • tænk på, at det er dit barn, der spiller håndbold og IKKE dig